Vilkår

Bemærk: Alle henvisninger nedenfor til "websted" eller "webside" refererer til det lokale og landespecifikke Invesco-websted samt til de relevante mikrosider tilhørende www.invesco.com.

Anvendelse af webstedet er underlagt følgende vilkår og betingelser ("vilkår"), som du bør læse nøje. Ved at anvende webstedet accepterer du at være juridisk forpligtet i overensstemmelse med disse vilkår. Anvend ikke webstedet, hvis du ikke accepterer disse vilkår. 

Ved at besøge webstedet accepterer du at få oplysninger på engelsk gennem webstedet, medmindre du oplyser os om andet.

Webstedsudstedere

Medmindre andet oplyses, er oplysningerne på webstedet udstedt af hver af følgende virksomheder afhængigt af det land, der er tilknyttet det landespecifikke websted.

Land Udsteder-/kontaktoplysninger
Østrig Invesco Asset Management Österreich – Zweigniederlassung der Invesco Asset Management Deutschland GmbH, Rotenturmstrasse 16-18, 1010 Wien, Austria.
Belgien Invesco Management S.A. (Luxembourg) Belgian Branch, Avenue Louise 143/4, 1050 Bruxelles, Belgium. Den udstedende virksomhed for ETC'er er Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg.
Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg. Invesco Investment Management Limited, Ground Floor, 2 Cumberland Place, Fenian Street, Dublin 2, Ireland.
Kontaktoplysninger:
Invesco Asset Management Österreich – Zweigniederlassung der Invesco Asset Management Deutschland GmbH, Rotenturmstrasse 16-18, 1010 Wien, Austr
Cypern, Grækenland og Malta Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg. 
Kontaktoplysninger:
Invesco Management S.A., Succursale Italia, Via Bocchetto 6, 20123 Milano, Italy.
Danmark, Finland og Norge Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg.
Kontaktoplysninger:
Invesco Management S.A. (Luxembourg) Swedish Filial, c/o Kungsgatan 9 (Convendum), Box 3359, SE-103 18 Stockholm, Sweden.
Dubai International Financial Centre (DIFC) Invesco Asset Management Limited DIFC Branch, en gren af Invesco Asset Management Limited med hjemsted i UK, som er underlagt tilsyn af Dubai Financial Services Authority.
Kontaktoplysninger:
PO Box 506599, Index Tower – Level 6, Unit 616, DIFC – Dubai, UAE.
Frankrig Invesco Management S.A., Succursale en France, 18 rue de Londres, 75009 Paris, France.
Tyskland Invesco Asset Management Deutschland GmbH, Große Gallusstraße 14, 60315 Frankfurt am Main, Germany.
Israel Invesco Asset Management Limited, Perpetual Park, Perpetual Park Drive, Henley-on-Thames, Oxfordshire RG9 1HH, UK. Godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority.
Irland Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg. Invesco Investment Management Limited, Ground Floor, 2 Cumberland Place, Fenian Street, Dublin 2, Ireland.
Italien Invesco Management S.A., Succursale Italia, Via Bocchetto 6, 20123 Milano, Italy.
Luxembourg Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg.
Kontaktoplysninger:
Invesco Management S.A. (Luxembourg) Belgian Branch, 235 Avenue Louise, B-1050 Bruxelles, Belgium. 
Mellemøsten (eksklusive DIFC) Invesco Asset Management Limited, Perpetual Park, Perpetual Park Drive, Henley-on-Thames, Oxfordshire RG9 1HH, UK. Godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority.
Nederlandene Invesco Management S.A., Dutch Branch, Vinoly Building Claude Debussylaan 26, 1082 MD Amsterdam, Netherlands.
Polen Invesco Investment Management Limited, Ground Floor, 2 Cumberland Place, Fenian Street, Dublin 2, Ireland.
Portugal Invesco Management S.A., President Building, 37A Avenue JF Kennedy, L-1855 Luxembourg, som er underlagt tilsyn af Commission de Surveillance du Secteur Financier, Luxembourg.
Kontaktoplysninger:
Invesco Management S.A., Sucursal en España, C/Goya 6, 28001 Madrid, Spain.
Spanien Invesco Management S.A., Sucursal en España, C/Goya 6, 28001 Madrid, Spain.
Sverige Invesco Management S.A. (Luxembourg) Swedish Filial, c/o Kungsgatan 9 (Convendum), Box 3359, SE-103 18 Stockholm, Sweden.
Schweiz Invesco Asset Management (Schweiz) AG, Talacker 34, 8001 Zürich, Switzerland.
UK Invesco Asset Management Limited (indregistreret i England og Wales – virksomhedsnummer 949417). Godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA-virksomhedsreferencenummer 122674).
Invesco Fund Managers Limited (indregistreret i England og Wales – virksomhedsnummer 898166). Godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA-virksomhedsreferencenummer 119298).
Invesco Pensions Limited (indregistreret i England og Wales – virksomhedsnummer 3507379). Godkendt af Prudential Regulation Authority og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA-virksomhedsreferencenummer 188249). 
Kontaktoplysninger:
Hovedkontor og registreret adresse: Perpetual Park, Perpetual Park Drive, Henley-on-Thames, Oxfordshire, RG9 1HH, UK.

Henvisninger til "os" eller "vi" skal forstås som den/de relevante webstedsudsteder(e) som anført ovenfor. Medmindre andet oplyses, skal henvisninger til Invesco-koncernen forstås som Invesco Ltd (en virksomhed med registreringsnummer 40671) med hjemsted på Canon's Court, 22 Victoria Street, Hamilton, HM12, Bermuda, sammen med virksomhedens tilknyttede virksomheder.

Adgang til webstedet

Vi har designet vores websted til at levere oplysninger og tjenester, der både er relevante og brugbare for dig. Derfor anmoder vi dig om følgende oplysninger, når du besøger visse sider på vores websted.

Når du anvender webstedet, vil du blive spurgt om at bekræfte:

1.    dit bopælsland og
2.   din investortype.

Ved at vælge dit bopælsland forpligter, garanterer og erklærer du over for os, at du besøger webstedet i overensstemmelse med gældende lovgivning og bestemmelser i den jurisdiktion eller det land, hvor du har bopæl. Vilkårene under afsnittet "Landespecifikke vilkår" nedenfor indeholder de landespecifikke bestemmelser, som gælder for dig. Hvis du har bopæl i ét af de lande, der står nedenfor, bedes du gennemgå de relevante bestemmelser nøje.

Ved at angive din investortype som professionel investor, diskretionær investeringsforvalter eller institutionel investor forpligter, garanterer og erklærer du over for os, at du er:

  • I EU: en professionel investor i overensstemmelse med definitionen i direktiv 2011/61/EU (AIFMD) og direktiv 2014/65/EU (MiFID II) bilag II, afsnit I eller afsnit II.

Nogle sider på vores websted er udarbejdet specifikt til visse målgrupper. Ved at oplyse os om du er privat investor, professionel investor eller institutionel investor, giver du os mulighed for at vise dig de sider, som er relevante for din målgruppetype. Hvis du vælger den forkerte målgruppetype, kan du ændre din målgruppetype via de links, der er øverst på hver side.

Investorer, der ikke er professionelle investorer, diskretionære investeringsforvaltere eller institutionelle investorer, bør klikke på ét af følgende links "Jeg er privat investor" eller "Privat investor" for at få adgang til den del af webstedet, der er rettet mod detail.

Hvis du har identificeret din målgruppetype som professionel investor, diskretionær investeringsforvalter eller institutionel investor, men du ikke har tilmeldt dig vores tjenester tilknyttet webstedet, bliver du også spurgt om at genbekræfte dit valg af målgruppetype efter hver periode på 30 dage.

Privat investor eller individuel investorer, der tager egne investeringsbeslutninger.

En professionel investor eller finansiel rådgiver, der rådgiver kunder om vores udvalg af fonde, produkter og løsninger.

Institutionelle investorer kan omfatte en juridisk person, pensionsfonde, forsikringsselskaber, investeringsselskaber og statsejede investeringsfonde.

En diskretionær investeringsforvalter er en person, som udelukkende handler på en kundes vegne og forvalter bestemte investeringer fra en konto eller en portefølje ud fra et diskretionært grundlag i henhold til vilkårene i en diskretionær forvaltningsaftale.

Juridiske oplysninger/juridisk meddelelse

Alt indhold på webstedet er underlagt copyright, og alle rettigheder forbeholdes.

Du kan udelukkende downloade eller udskrive enkelte dele af webstedet med henblik på privat brug og til oplysningsformål, forudsat at du bevarer alle meddelelser om copyright og andre ejerforhold. Du må ikke gengive (helt eller delvist), videregive (elektronisk eller på anden måde) – med undtagelse af vores Email-sideværktøj – ændre, linke eller anvende webstedet i nogen form for offentligt eller kommercielt øjemed uden forudgående skriftlig tilladelse fra Invesco-koncernen.

Du må ikke overføre nogen form for virus, "computerorm", "trojansk hest" eller andre elementer af ødelæggende natur til webstedet, og det er dit ansvar at sikre, at alt, hvad du downloader eller vælger at anvende fra webstedet, ikke indeholder sådanne elementer. 

De steder, hvor der findes et link til et websted, der ikke er udstedt af én af virksomhederne i Invesco-koncernen (et eksternt link), tager vi ikke nogen form for ansvar for indholdet fra et sådant websted eller for de produkter, tjenester eller andre elementer, der tilbydes gennem et sådant websted.

Hver gang du anvender webstedet, er det en anvendelsesbetingelse, at du overholder disse vilkår.

Erklæring om databeskyttelse

Du anerkender, at vi indsamler og behandler dine personlige oplysninger som en del af dit besøg på vores websted, eller når du anvender vores onlinetjenester. Se Meddelelse om databeskyttelse vedrørende EMEA online og vores Meddelelse om cookies for flere oplysninger.

Webstedet kan indeholde links til andre websteder, der kan have din interesse. Bemærk, at vi ikke har nogen form for kontrol over disse websteders indhold eller databeskyttelsespraksis. Vi råder dig på det kraftigste til at gennemgå disse websteders privatlivspolitik, før du videregiver nogen form for personlige oplysninger.

Sikkerhed

Med henblik på at værne om webstedets sikkerhed bør du til enhver tid opbevare alle former for brugernavne og adgangskoder sikkert samt undlade at videregive dem til nogen tredjeparter. De anvisninger, vi får fra dig, og som er valideret ved hjælp af din adgangskode, bliver behandlet som pålidelige. Vi anbefaler dig på det kraftigste at sørge for, at dine adgangskoder er forskellige fra dem, du anvender til at få adgang til andre websteder, samt at du ændrer dine adgangskoder jævnligt.

Hvis du videregiver dit brugernavn eller din adgangskode til en tredjepart, og vi finder ud af, at vores systemer kan være blevet udsat for fare som et resultat deraf, forbeholder vi os retten til at blokere onlineadgang til din konto. I de tilfælde hvor du ikke har levet op til disse vilkår og betingelser, og hvor du ikke har sørget for sikkerhedsforanstaltninger i rimelig grad, eller hvor din konto er blevet blokeret af sikkerhedsmæssige årsager, kan vi ikke holdes ansvarlige for de finansielle tab, som dette måtte medføre.

Jurisdiktion og gældende lovgivning

Alle kontraktmæssige og ikke-kontraktmæssige forpligtelser samt andre anliggender tilhørende eller forbundet med disse vilkår hører under og skal fortolkes i henhold til gældende lovgivning i England og Wales. Din browsing på og anvendelse af webstedet anses som din accept af anvendelsen af denne lovgivning. I tilfælde af enhver form for uenighed eller procedure accepterer du på uigenkaldelig vis, at engelske domstole har enekompetence på området, og du giver afkald på at gøre indsigelse mod processer ved disse domstole på grund af sted eller proces i et uhensigtsmæssigt forum.

Til trods for ovenstående finder enhver lokal lovgivning eller bestemmelse anvendelse, som er gældende og ufravigelig, og som omfatter dig som investor/bruger i forbindelse med ethvert produkt og/eller enhver tjeneste.

Brugere fra alle lande:

De Invesco-fonde, som findes på webstedet, kan kun markedsføres i visse jurisdiktioner. Det er dit ansvar at være bevidst om gældende lovgivning og bestemmelser i dit bopælsland. Du kan få yderligere oplysninger i den relevante fonds og aktieklasses dokument med central investorinformation/dokument med central information såvel som i prospektet eller i andre stiftelsesdokumenter tilknyttet hver fond, som også kan findes på dette websted.

Webstedet i sin helhed udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at sælge aktier til nogen af de angivne fonde fra nogen person, der befinder sig i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring eller distribuering ville være ulovlig, eller hvor den person, der kommer med et sådant tilbud eller opfordring, ikke er kvalificeret til at gøre dette, eller enhver anden person, som ikke på lovlig vis ville kunne komme med et sådant tilbud eller anmodning.

Især med henblik på de angivne fonde uden mulighed for distribuering til eller investering fra investorer fra USA. Aktierne bliver ikke registreret i henhold til US Securities Act fra 1933 med eventuelle ændringer ("Securities Act") med undtagelse af transaktioner, der ikke overtræder Securities Act eller enhver anden gældende lov om amerikanske værdipapirer (herunder, men ikke begrænset til, enhver gældende lov fra alle stater i USA), og kan ikke direkte eller indirekte tilbydes eller sælges i USA eller enhver anden af USA's landeområder, besiddelser eller områder, der hører under denne jurisdiktion, eller med henblik på eller til en amerikansk persons fordel.

De angivne fonde er ikke og vil ikke blive kvalificeret eller distribueret til offentligheden i Canada, eftersom ingen af disse fondes prospekter er indgivet til nogen værdipapirkommission eller tilsynsmyndighed i Canada eller i nogen tilhørende region eller landeområde. Webstedet må ikke under nogen omstændigheder udlægges som en reklame eller som led i nogen anden form, der er til fordel for et offentligt tilbud af aktier i Canada. Ingen person med bopæl i Canada kan i henhold til Income Tax Act (Canada) købe eller acceptere aktieoverførsler i de angivne fonde, medmindre vedkommende er berettiget til at gøre dette i overensstemmelse med de gældende canadiske eller regionale love.

Invesco har ikke foretaget nogen vurdering af egnethed eller hensigtsmæssighed af dine eventuelle investeringer hos os set i forhold til dine personlige omstændigheder. Kontakt din finansielle rådgiver eller andre professionelle rådgivere, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forstå nogle af de oplysninger, du har fået.

Før du tager en investeringsbeslutning, bør du nøje overveje de specifikke risici forbundet dermed. Vi henviser i den forbindelse til den seneste udgave af dokumenter med central investorinformation, de seneste årsrapporter eller korte interimsrapporter samt prospektet for den relevante fond og specifikke aktieklasse.

Landespecifikke vilkår

Brugere fra Irland:
Repræsentanten i Irland for Invesco-fonde med hjemsted uden for Irland er Invesco Investment Management Limited, Ground Floor, 2 Cumberland Place, Fenian Street, Dublin 2, Ireland. For yderligere oplysninger henvises der til det irske landetillæg i den seneste udgave af prospektet.

Brugere i Malta:
Udvalgte Invesco-fonde markedsføres i Malta i henhold til vilkårene fra UCITS-direktivet fra EU. Dokumentation vedrørende Invesco-fonde, der markedsføres i Malta, kan fås hos Ganado Services Limited, 171, Old Bakery Street, Valletta VLT1455, Malta eller hos din sædvanlige finansielle rådgiver.

Investeringer bør foretages ud fra alle oplysninger i prospekterne. Yderligere oplysninger, prospekterne og de fonds- og aktieklassespecifikke dokumenter med central investorinformation kan fås hos Invesco Management S.A. De maltesiske oplysningsskemaer kan fås direkte hos NSBC Securities Services (Malta) Ltd eller hos din lokale investeringsrådgiver.

Brugere i Israel:
Oplysninger og materiale på dette websted, herunder ethvert tilbudsdokument, er udelukkende udarbejdet til oplysningsformål. Ingen af oplysningerne udgør et offentligt tilbud på værdipapirer eller fondsbeviser i henhold til nogen gældende lovgivning (herunder, men ikke begrænset til den israelske lov om værdipapirer, 1968, og den israelske lov om fonde for fælles investering, 1994), ej heller et salgstilbud, en opfordring eller et tilbud om at købe enhver type finansielle instrumenter, herunder, men ikke begrænset til investeringsprodukter.

Webstedets del for den kvalificerede kunde/professionelle investor og indholdet af denne del er udelukkende begrænset til "kvalificerede kunder"/"professionelle investorer" (som defineret nedenfor) og er ikke beregnet til detailinvestorer eller private investorer, som ikke er "kvalificerede kunder" eller "professionelle investorer".

Med henblik på disse vilkår skal henvisninger til en "kvalificeret kunde" forstås som en kvalificeret kunde i henhold til første liste i tillægget til den israelske lov om regulering af investeringsrådgivning, investeringsmarkedsføring og porteføljeforvaltning i forbindelse med investering, 1995 ("lov om investeringsrådgivning"), det vil sige:

  • en investeringsforening (fond for fælles investering) eller en virksomhed, der forvalter en sådan fond;
  • en pensionskasse i overensstemmelse med definitionen i den israelske lov om tilsyn med pensionskasser, 2005, eller en virksomhed, der forvalter en sådan pensionskasse;
  • en forsikrer;
  • en bankvirksomhed ("bankvirksomhed") eller en undervirksomhed i overensstemmelse med definitionen i den israelske lov om bankvæsen (tilladelse), 1981 ("lov om bankvæsen"), som er forskellig fra en virksomhed med fælles tjenester ("undervirksomhed" skal forstås som en virksomhed, der hører under en bankvirksomhed, men som ikke er en bankvirksomhed i henhold til loven om bankvæsen, hvis aktiviteter er begrænset til aktiviteter, som bankvirksomheden, der kontrollerer det, har tilladelse til at udføre);
  • en tilladelsesindehaver i henhold til loven om investeringsrådgivning;
  • en investeringsrådgiver eller investeringsformidler i overensstemmelse med definitionen i loven om investeringsrådgivning, der investerer for sin egen konto;
  • et medlem af børsen i Tel Aviv;
  • en venturekapitalfond;
  • en tegningsgarant, der er kvalificeret i henhold til afsnit 56, litra c) i den israelske lov om værdipapirer, 1968 ("loven om værdipapirer");
  • en virksomhed, med undtagelse af virksomheder, der er blevet registreret med det formål at modtage tjenester, hvis egenkapital overstiger 50 millioner NIS.  Med henblik derpå omfatter "egenkapital", herunder i henhold til udenlandske regnskabsregler, internationale regnskabsstandarder og anerkendte regnskabsregler i USA i overensstemmelse med definitionen i afsnit 17, litra b) stk. 1) og afsnit 36 i loven om værdipapirer;
  • et individ, for hvem to af følgende scenarier gør sig gældende, og som skriftligt har forhåndsgodkendt at blive anset som kvalificeret kunde/professionel investor i henhold til loven om investeringsrådgivning:

(i) den samlede værdi af vedkommendes kontanter, depositum, finansielle aktiver og værdipapirer, der i overensstemmelse med definitionen i afsnit 52 i loven om værdipapirer overstiger 12 millioner NIS;

(ii) vedkommende er ekspert og professionel inden for kapitalmarkeder eller har været ansat i mindst et år i en professionel stilling, der har krævet ekspertise inden for kapitalmarkeder; og

(iii) vedkommende har i gennemsnit udført mindst 30 transaktioner i hvert af de fire kvartaler, der gik forud for vedkommendes godkendelse. I denne sammenhæng omfatter "transaktion" ikke en transaktion, der udføres af en porteføljeforvalter på vegne af et individ, som forvalteren har en aftale med om porteføljeforvaltning i forbindelse med investering;

  • en virksomhed, der er fuldt ud ejet af investorer, som figurerer på denne liste; og
  • en virksomhed, der er registreret uden for Israel, men som har karakteristika eller aktiviteter, der ligner dem, som tilhører en virksomhed på listen.

Når du besøger webstedet som kvalificeret kunde eller professionel investor, forpligter, garanterer og erklærer du over for Invesco-koncernen, at du er en kvalificeret kunde eller en professionel investor, alt efter hvad der gør sig gældende. Bemærk, at Invesco-koncernen agerer ud fra din forpligtelse, garanti og erklæring over for os.

Som en del af Invesco-koncernens generelle politik vil koncernen ikke udføre regulerede investeringsaktiviteter med nogen person som resultat af, at vedkommende har fået oplysninger gennem webstedet, medmindre andet aftales med den kvalificerede kunde eller professionelle investor. Enhver, der ikke er kvalificeret kunde eller professionel investor, bør ikke tilgå webstedet.

Disse vilkår og betingelser er senest opdateret den 24. november 2021. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i disse vilkår og betingelser til enhver tid. Vi slår alle ændringer af webstedet op på denne side på deres ikrafttrædelsesdato.